Jeg vil ha’ ligusterhæk!

Tusmørket sænker sig over markedspladsen, slører røgen fra de store grillsteder og fremhæver belysningen under teltdugene. Vi fjerner et par plastiktallerkener og et bæger med resterne af en cola fra langbordet, hvor vi så parkerer ungerne og forsvinder i fire forskellige retninger for at hente føde.

Store Carlo fra Rom får den vigtigste opgave til en ølfestival nemlig at hente øl. Jeg bestiller pizzaer ved den store transportable stenovn, der som en miniature af en bornholmsk rundkirke skiller sig ud fra de forskellige telte. Flora fra Reggio Calabria (meget sydpå) køber pomfritter og arrosticini, som er grillspyd med små delikate stykker af fedt velkrydret svinekød. Manden går målrettet efter den brasilianske stand og bringer os skiver af saltede og grillede Picanha (culotte) anrettet med hvidt brød, tomatskiver og grøn salat. Enkle ingredienser, der alle trygler om at mødes for til sammen at skabe den saftigste sandwich. En drøm jeg desværre ikke får lov til at realisere, fordi vi spiser på ægte syditaliensk manér;

IMG_9525

…alle herlighederne bliver kastet ind midt på bordet, så vi hver især kan tage for os og smage lidt af hvert. Det kunne da også være en okay idé, hvis bare ikke det hele gik så hurtigt! På mindre end 20 minutter har vi spist os mætte. Der er mad nok, så jeg behøver ikke at have fart på for at fylde maven… men jeg bliver revet med af den hektiske rytme og får slet ikke tid til at nyde min mad.

Jeg vil meget hellere ha’ min egen lille afgrænsede og velanrettede tallerken præcis som den danske have med ligusterhæk omkring!!!

Desserten vælger vi fra det sicilianske telt; tykke og sprøde småkagerør – Cannoli, fyldt med den skønneste ostecreme af fåre-ricotta! De bliver indtaget stående (behøver nok ikke at sige, jeg hellere ville have siddet 🙂 ) og skyllet ned med en lille kop espresso med fløjlsblød, lysebrun overflade og en liflig duft. Det perfekte punktum over i’et eller som italienerne siger ”kirsebærret på lagkagen”.

Klokken er elleve, duggen har lagt sin kølige hånd på os og mørket giver omgivelserne et skær af eventyr. Børnene er trætte og på fem minutter går vi gennem skoven, over åen og hjem til lille, varme alpehytte. Vi smutter i seng til lyden af den dybe bas fra musikken ved markedspladsen “på den anden side af ligusterhækken”.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s