Feriestedet jeg ikke vil anbefale.

Solen varmer mine rygstykker gennem vandoverfladen, duften af friskbagte croissanter fra Nadias bar og fiskerestaurant for enden af bassinet rammer mine næsebor, når jeg stikker hovedet op for at få luft, lyden af kirkeklokker og udsigten til de yndigste små huse i gule, mintgrønne, rosa, orange og okker nuancer er detaljerne, som til sammen gør min morgensvømning i byen Sori, syd for Genova, til noget helt specielt.

IMG_9450

Sori har;

  • et udendørs svømmebassin i de rigtige mål fyldt med vand fra havet, som bassinet grænser op til
  • den landskendte pastavirksomhed Novella, som laver pasta Trenette og Pansotti (fyldte pastaer) specielt egnet til henholdsvis pestosauce og valnøddesauce (se tidligere indlæg om vigtigheden af pastaens form her)
  • vistnok ingen hoteller og kun få B&B´er (vi bor i vores gode venners lejlighed lige ned til vandet)
  • den lækreste focaccia af luftigt hvidt brød fedtet ind i god olivenolie og drysset med salt før det bages gyldent i ovnen
  • stenstrand, så man undgår at få sand i badebukserne
  • hjemmelavet is med muligheden for at vælge et scoop af den reneste Nutella, der sørger for den ultimative smagsoplevelse
  • fin legeplads og mødested for lokale bedsteforældre og deres børnebørn
  • flere gode restauranter helt nede ved vandkanten i stil med dem, hvor kommissær Montalbano indtager sine udsøgte måltider
  • ellers intet usædvanligt at byde på og…
  • derfor nærmest ingen turister.
IMG_9379
Motorvejsbroen ses i baggrunden.

Man havner ikke bare i Sori ved en tilfældighed. Motorvejen løfter sig højt over byen og fører dig lynhurtigt videre mod syd eller nord, hvis du ikke på forhånd har besluttet at tage en afstikker til den lille by med 5000 indbyggere og 21 kirker. Man kommer her kun, hvis man har et ærinde og iøvrigt er udstyret med en detaljeret kørselsvejledning.

Vi er her for tredje år i træk, men for at undlade at skuffe nogen, vil jeg ikke anbefale stedet. Her er absolut intet specielt at komme efter. Udsigten, maden og menneskerne er de samme fra år til år, ligesom vores daglige rytme er ens fra dag til dag.

Og jeg elsker det 🙂

 

Advertisements

One thought on “Feriestedet jeg ikke vil anbefale.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s