Slave af mine indkøb

Idag fredag den 9. juni er sidste dag med jeg-bestemmer-selv-fuldstændigt-over-min-tid tid. Fra klokken 16.15 har ungerne sommerferie i tre måneder eller 12 hele uger eller faktisk hele sommeren!

Foråret har i høj grad stået i frihedens tegn for mit vedkommende.

Bevares; jeg har da arbejdet lidt til lommepenge-behov og gjort lidt rent og købt lidt ind og lavet lidt mad og strøget lidt tøj (meget lidt) og sådan nogle andre husmoderlige pligter. Men ellers har jeg været fri til at bruge dagene, som jeg vil, uden at skulle koordinere noget som helst med nogen som helst.

På det sidste har jeg faktisk været lidt igang med forårsrengøringen, men eftersom netop rengøring ikke er noget jeg behøver at få grønt lys til, når familien er hjemme, har jeg besluttet at bruge min sidste “fridag” på endnu en tur i bjergene.

Men så kom der lige noget andet i vejen…

IMG_9255

Har hos Ikea bestilt et lille gulvtæppe, en endnu mindre arkivkasse og en vasketøjspose og når nu jeg var igang, røg der også en ny stegepande med i kurven. Problemet er bare at een eller anden doven chauffør muligvis bare ikke gad at komme op med pakken i går som angivet og derfor har meldt at jeg ikke var til stede til at modtage og hvis jeg nu gerne vil undgå at alverdens ulykker ramler ned over mig og forsendelsen bliver returneret til Ikea og derefter pålagt ekstra fragtomkostninger til en ny omgang levering og fordi varerne kan ske at blive leveret på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen idag og fordi vi ikke har nogen dørklokke chaufføren kan ringe på og fordi chaufføren ikke kan finde ud af at ringe til min telefon eller måske ifølge firmapolitikken ikke har tilladelse til det, er jeg bare nød til at opholde mig på min bopæl og holde øje med kurerens ankomst. Fuldstændigt ligesom Peter i Peters jul bare uden sne. Heldigvis.

Som den pligtopfyldende dansker jer er, bliver jeg derfor på min ydmyge plads i mit lille køkken indtil videre og ser, hvad dagen bringer (jeg nægter at gøre rent 🙂 )

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s