At dele ud af kagen for ikke selv at blive fed

I dag sner det igen. Søndag. Der mangler to uger af sæsonen. Foråret var ellers på vej med turister i bare arme, kø ved isboden og musik i gaden. Lørdag var jeg en tur på lossepladsen med et gammelt fjernsyn, en printer som stadig virker, men som vi ikke længere kan købe blæk til, to sække med legetøj, en Sony Walkman, en blender, som aldrig har virket og en udslukt el-tandbørste. Og der er meget, meget mere… Men nu sner det altså og lysten til at rydde op og gøre rent er lynhurtigt blevet afløst af trangen til at sidde på sofaen med god bog, varm urtethe og duften af hjemmebagt kage, som langsomt siver ud af ovnen og fylder vores lille alpehytte.

Så jeg beslutter at producere fuldkornskanelsnegle efter denne opskrift i selskab med 4-årig for derefter at aflægge besøg hos farmor og farfar.

IMG_8806

De sidder ved det lille spisebord i køkkenet og smiler stort da vi kommer ind ad døren. Jeg har ringet lige efter frokost for at melde vores ankomst, så de havde noget at se frem til og nu er de klar til modtagelse. Stuelejligheden får ikke meget lys ind udefra, de blanke og kolde gulvfliser, voksdugen på bordet og den hvide lædersofa, som de næsten aldrig bruger, bidrager ikke til min opfattelse af hygge – men den blussende ild fra brændeovnen opvejer det en smule. Vi spiser kage, drikker kaffe og sludrer om ugen der gik og tager derfra en time senere.

En fed og selvtilfreds (kan det omskrives som “selvfed”?) følelse af at have handlet imod det som Sven Brinkmann kalder instrumentalisering, fylder mig på vej hjem i vores gamle Subaru Forester. Sven siger nemlig, at vi har en tendens til ikke at kunne “se fænomenernes værdi i sig selv, fordi vi anskuer dem som midler og instrumenter til at opnå noget andet.”

Men var det nu også ren altruisme? Skal jeg være helt ærlig (og det skal jeg jo her på bloggen 😉 ), så kan jeg godt komme i tanker om et par egoistiske motiver for min handling, som f.eks.:

  • at gøre bare et eller andet på denne røvsyge søndag med regn, tøsne, mudder og lavthængende skyer
  • at få en ekstra stjerne hos svigerforældre
  • at behage manden (en slags investering med forventning om positivt afkast)
  • at styrke 4-årigs forhold til farmor og farfar (hvilket måske er et mere ædelt motiv end de foregående)

Og sidst men ikke uvæsentligt; at have en undskylding for at bage kage… uden at ende med at spise den hele selv 🙂

Advertisements

One thought on “At dele ud af kagen for ikke selv at blive fed

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s