Når den hvide lidt-over-middelklassekvinde snakker

”…en generation med ekstremt fokus på sig selv, sin identitet på de sociale medier, og hvis søgen efter at finde sig selv gennemsyrer hver eneste tanke. Det er de nære oplevelser og historier, som fylder noget, mens samfundsmæssige problematikker er nærmest ikke-eksisterende.” (Charlotte Kjærholm Pedersen, ”Når de hvide piger snakker”, Weekendavisen 2. marts 2017).

Du, min kære læser, fornemmer sikkert en vis lighed mellem hovedpersonen Hannah fra TV-serien Girls og mine bestræbelser her på bloggen, hvilket jeg ikke er specielt stolt af, blandt andet fordi jeg tilhører en ældre generation, hvor man jo nok burde have fundet sig selv på nuværende tidspunkt (læs også her). Og der er flere  ligheder…

selfie.jpg
Selfie, hvor hånden afslører at jeg ikke tilhører Hannahs generation. 

”Hannahs livscyklus kører i ring, for på trods af at man ser hende modnes sæson for sæson, så er det som om hun ikke ændres i sin grundsubstans.” Jep, det er også mig. Jeg tænker og snakker og drømmer og lægger store planer og så synes jeg alligevel at det hele kører lidt i ring. ”Hannah Horvath er ikke handlingens kvinde, hun er tankens.”

Videre står der i artiklen at Hannah mener at være sin generations stemme mens hun dog ikke evner ”at forsørge sig selv økonomisk, ej heller synes hun særlig succesfuld med at socialisere, mens selvværdet tilsyneladende ikke fejler noget.”

Hmm, det passer også fint. Mine planer og projekter ender altid i småjobs som højst dækker til fornyelse af forårsgarderoben, jeg kan bedre lide at small-talke her på bloggen end henne på baren i det virkelige liv og alligevel har jeg selvværd nok til at fortsætte med offentliggørelsen af mine navlebeskuende overvejelser som Hannah ”den hvide privilegerede kvinde, som er tæt på at blive suget ind i sin egen navle og genialitet”.

Charlotte spørger til sidst i artiklen: ”Hvad er egentlig meningen med serien?” og skriver videre: ”manuskriptet er blevet til ud fra de problemstillinger, en hvid kvinde i den kreative klasse har mødt på sin vej” og at ”det er klart, at ikke alle kvinder kan spejle sig i serien”… ”fordi alle kvinder desværre så langtfra har de samme rettigheder globalt set”, hvilket bringer mig tilbage til indledningen og fraværet af samfundsmæssige problematikker.

Og her giver Charlotte et svar jeg ikke kunne have givet bedre selv – trods min genialitet; ”Det er ærgerligt at afkræve den udøvende kunstner politisk korrekthed. Ad den vej skaber man ikke noget nyt, men snarere kedelig, fortænkt kunst. Det ændrer ikke samfundet.” 🙂

Advertisements

One thought on “Når den hvide lidt-over-middelklassekvinde snakker

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s