Tidspild

Automaten spytter min 20 euro-seddel ud igen. Jeg stryger den, vender den og prøver for femte gang men stadig uden held. Min mors Visa-kort vil automaten heller ikke spise. Klokken er halv ti og planen var, at vi skulle køre ud af alpeby nu for at nå ned og handle, spise frokost hos god veninde og nå tilbage for at hente børnene fra skole. Jeg ringer til manden (frustration over afhængighed af ægtemand må blive et fremtidigt blogindlæg), som lover at komme og hjælpe os, men vi må vente…

Jeg mærker vreden og en fuldstændig uproportioneret følelse af uretfærdighed, og at hele verden er imod mig, dels fordi jeg er snot-forkælet og ikke er vant til den store modstand i livet 🙂 . Men også fordi det jo er et seriøst spild af min kostbare tid!

Da børnene var mindre, værnede jeg med god grund om min tid. Jeg opdelte nøje mine gøremål efter, hvad jeg kunne foretage mig med børnene omkring mig, og hvad jeg kun kunne gøre når de sov. Men nu, hvor de er i skole og børnehave, har jeg meget mere tid.

Hvorfor er jeg så alligevel så velorganiseret og super effektiv? Hvad med bare at hænge ud, eller sludre i telefon eller hvad med en hobby som er totalt spild af tid?

For eksempel at muge ud, strigle og ride, som Pernille Steensgaard spilder sin tid på. Hun skrev i Weekendavisen forleden dag videre;  ”Det nyttige kan ikke leve uden det nytteløse”. Måske er det netop i det nytteløse, at man rigtigt lever i nuet. Det nyttige er netop nyttigt, fordi vi udfører det med et “formål”, et ord, som Den Danske Ordbog forklarer således: “det som en person ønsker at opnå som resultat af en bestemt aktivitet”, altså noget der ligger ude i fremtiden (og her vil jeg ikke understrege min pointe med John Lennons så ofte citeret “Life is what happens…).

Jeg har lidt idéer til, hvordan jeg kan spilde min tid, men der er næsten altid en lille ”hage” ved dem:

  • Hænge ud på den lokale bar – men det kunne give nyt at skrive om
  • Løse krydsord – men det er godt for hjernen og ordforrådet
  • Se Olsen-banden med ungerne – men det er vigtigt samvær
  • Bage kage – men hjemmebag smager bedre og er sundere end købekage
  • Stå på ski – men det giver frisk luft og fint samvær med børn eller veninder
  • Skimme dameblade – men det kunne også give idéer til at skrive
  • Flette julestjerner med familien, selvom julen er overstået – men det fungerer rigtigt godt som grundlag for interessante samtaler
  • Stirre tomt ud i luften – men det kalder man jo mindfulness og skulle være alt andet end tidsspild
  • Vente – men som regel er jeg udstyret med avis eller bog og i hvert fald altid med iPhone. Dog i sjældne tilfælde, hvor det er for koldt til at underholde mig med disse ting, bliver det til rigtigt spild af tid.
  • Lægge puslespil med 4-årig – når hun er blevet træt af det, og jeg fortsætter alene, er det faktisk ægte tidsspild!

Jeg kender én, som, hvis jeg når at få fingre i den elektriske tandbørste før ham, så stiller han sig pænt op og venter. Totalt tidsspild. Og han tripper ikke eller sukker eller stirrer afventende på mig i spejlet. Nej, han venter pænt. Hvis det derimod er ham der får først fat i tandbørsten, så tager jeg pyjamas på, går på toilettet, bruger tandtråd, sætter en vask over, tjekker, at der er piller på brændeovnen, at lyset er slukket i stuen og døren låst. Ham jeg kender, han gør det fuldstændigt uforstålige – han venter bare!?

img_8399
Udsigt fra mit køkkenvindue.

En anden god måde at spilde sin tid på, som ham jeg kender iøvrigt også er rigtig god til, er, at gå meget l a n g s o m t. Så nu vil jeg gå rigtigt langsomt ned til købmanden og handle… Men på den anden side, hvis jeg nu går hurtigt, kan jeg jo nå at læse et ekstra kapitel af Anne B. Raghdes Arseniktårnet 🙂

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s