Ingenmandsland

Så er vi igen pakkede og klar til afrejse. Jeg sidder og kigger ud på tågen og fuglene, som hakker i mejseboldene og kærnerne på jorden. Isen, der har ligget som et lag af glasur på fliser, græs og naboens tag, smelter langsomt nu, hvor det er blevet varmegrader. Men tågen er stadigvæk tyk. Jeg har det svært med at rejse, men tænker på de gode ting som for eksempel den stærke sol og knaldblå himmel, der venter os i alperne.

Jeg glæder mig også til (i vilkårlig rækkefølge):

  • Mandens hjemmelavede pasta alla carbonara (og selvfølgelig manden selv ).
  • God espressokaffe.
  • Ugentlig yogatime (med start den 16. januar).
  • Lille køkken, hvor jeg kan nå mælken i mikroovnen, kaffemaskinen på komfuret, juicen under bordet, karkluden ved vasken, honningen i skabet over spisebordet og viskestykket ved væggen – alt sammen siddende fra min skammel ved bordet.
  • Farvestrålende turister.
  • Hverdagen.
  • Smalltalk hos købmanden.
  • Skiløb.
  • At gå i gang med nyindkøbte bøger – tror at Hella Joof bliver den første.
  • Weekendavisen (er dog kun én udgave bagud takket være bonusfar, der købte fredag den 30. januar til mig i SuperBrugsen)

Vi vinker tappert farvel uden at græde og moser igennem security og over til Joe & The Juice for at købe sandwich til aftensmaden. “Kommer du tit her?” spørger den unge gut mig flirtende, som han sikkert har fået instrukser på af chefen. Bevares, jeg er da stadigvæk pæn at se på, skulle jeg mene. Men altså en voksen dame med grånende hår, hængebryster og flad røv! Faktum er, at diskoteksstemningen hos Joe med høj musik og dæmpet belysning er ren anti-vemods-eliksir; som i alt-er-bare-fede-rytmer-og-lummert-lys og livet går videre.

img_8382

I flyveren spiser vi hver den vildeste flødebolle fra Lagkagehuset. Eller rettere; jeg spiser også det meste af 4-årigs flødebolle og er nu så dejligt stopmæt og trøsteforspist, at jeg kun kan leve i nuet med min fulde mave, den gode smag af Illy´s american coffee i munden og lyden af ungerne, der leger lystigt med deres tøjdyr.

Jeg hænger et sted i ingenmandsland. Mellem afrejse og ankomst. Har givet slip på mor og bonusfar og er endnu ikke blevet grebet af elskede mand. Det er en rar følelse af tryghed blandet med følelsen af, at alt er muligt. Noget lukker og noget andet åbner. Fortsættelse følger… 🙂

Advertisements

One thought on “Ingenmandsland

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s