Langsom luksus

”Er det ikke en luksus at leve i Italien sådan med, at de bare giver sig god tid til at spise og leve?”, spurgte den søde ekspedient i Moshi Moshi Mind forleden dag.

Det tænker jeg lidt over… Jo, italienerne giver sig god tid eller rettere; de gør én ting ad gangen. Hvis der går for lang tid imellem retterne på restauranten eller hvis deres cappuccino er for varm til, at de kan drikke den med det samme, brokker de sig. Men det er ikke fordi de haster videre. De bliver gerne siddende længe ved bordet efter maden eller stående i baren for at sludre. Italienerne tager sig “mere plads til bare at være”, som Charlotte Sylvestersen skriver her. Jeg tænker også på den fantastiske sicilianske kommissær Montalbano, som går meget op i at spise og nyde den lækreste mad på små, listige restauranter. Kommissæren sørger altid for at gøre det klart for eventuelle medspisende, at han foretrækker at spise først og snakke bagefter.

img_8354

Vi danskere spiser langsomt, mens vi snakker, og hvis retterne bliver serveret for hurtigt efter hinanden, eller kaffen ikke er varm nok til, at man kan søbe den i halve og hele timer, så bliver vi sure. I virkeligheden er det nok meget fint kun at gøre én ting ad gangen (ikke et ord om mindfulness 😉 ). Om det er en luksus? Ja, det er det vel. Tid er jo luksus.

I vores hverdag handler det om at være effektive og få nået en masse ting. Men hvor meget mere når vi? Hvor vigtigt er det mere vi når? Og fremfor alt – gør vi det ordentligt eller gør vi det halvhjertet? Jeg vil øve mig i at adskille gøremål som;

  • ikke at bruge tandtråd, mens jeg sidder på toilettet,
  • ikke at læse avis, mens jeg spiser,
  • ikke at gå rundt og lægge ting på plads, mens jeg taler i telefon med veninde,
  • ikke at tjekke telefonen, mens jeg står med røremaskinen i bolledejen,
  • ikke at strikke, mens jeg ser fjernsyn.

img_8344

Og så vil jeg bruge mit nyindkøbte tøj fra Moshi Moshi Mind til vinterens ugentlige yogatime. En sjælden luksus i alpeby, som oveni købet er økonomisk støttet af kommunen! Og en fantastisk anledning til at bare at gøre én ting ad gangen og at gøre det ordentligt. At være og at leve.

Advertisements

One thought on “Langsom luksus

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s