Halal og spisepinde i alpelandsby

”Hvad kan jeg gøre for dig i dag, Tina?”, spørger Nadia smilende. Jeg bestiller et halvt mørkt brød og 300 gram kogt skinke, som hun på pålægsmaskinen skærer i fine tynde skiver. I ventetiden fortæller jeg hende, at vi til 9-årigs fødselsdag har købt kyllingepølser, så hendes datter ikke skal holde sig tilbage med at grille sig en pølse over bålet. ”Der er ikke gris i!”, understreger jeg tilfreds med vores velovervejet organisation af snarlig børnefødselsdag. Nadias datter er selvskrevet, da hun går i klasse med min søn. ”Problemet er bare, at kødet skal være halal-slagtet”, siger hun lidt undskyldende, hvilket jeg selvfølgelig har hørt om, men ikke tænkt på…

I vores lokale supermarked arbejder fast tre marokkanere og i højsæsonen kommer en fransk pige, to italienere og et par rumænere og hjælper til.

Mange udlændinge er kommet til byen for at arbejde. Andre er kommet for at stå på ski og er så blevet hængende efter sæsonens afslutning af kærlighed til byen, bjergene, livsstilen og/eller et andet menneske ;-). Og så er der lige kineseren, som mødte sin italienske kone i Kina og flyttede med hende hjem til alpelandsby. Og albaneren, som var i Italien for at studere og rendte ind i sin engelske udkårne her i byen, hvor de nu har banket deres fælles teltpæle ned.

Rumænere er her flest af, men marokkanerne er mere synlige, fordi de arbejder i supermarkedet, på restauranter og i barer. Hovedparten af marokkanerne har iøvrigt slået sig ned 3 km uden for ”hovedstaden” i en endnu mindre by, som har fået tilnavnet ”Den marokkanske landsby”.

Ud af en befolkning på 1400 er 11,8 procent udlændinge (2015). Til sammenligning er tallet 9,9 procent for Danmarks befolkning (2016).

Fordelingen af indvandrere i vores lille by så sådan ud i 2015:

  • 79 rumænere
  • 45 marokkanere
  • 11 englændere
  • 6 svenskere
  • 4 franskmænd
  • 4 ukrainere
  • 2 albanere
  • 2 danskere (mig og yngre gut fra Esbjerg)
  • 2 polakker
  • 2 nepalesere
  • 2 amerikanere
  • 1 makedoner
  • 1 kineser
  • 1 inder
  • 1 tuneser

Der er også nogen, der rejser hjem igen; som kvinden fra Kenya og en anden fra Cuba, der begge for nylig opgav livet i alpelandsby og vendte tilbage til varmere himmelstrøg. Og den svenske fyr, der efter 20 år i byen, besluttede med sin italienske kone at flytte tilbage til Sverige og centralvarme. Sidstnævnte var det han især så frem til.

Nadia og jeg hyggesnakker om vejret, vores børn og andre ting vi har til fælles. Nogle gange taler vi om det, der gør os forskellige, og som derfor udvider vores horisonter, fra leverpostejmad til kebab, kuriøse traditioner og fejring af højtider. Nytår fejrer de for eksempel på en anden dato end os, og det er da lidt surrealistisk, at de i øjeblikket lever i år 1438 og at vi alligevel kan mødes i det lokale supermarked.

Jeg undlader at ønske Nadia god jul, og jeg kan ikke forvente en ærlig udtalelse om, hvilken skinke der smager bedst. Til gengæld kan jeg købe tahin og harissa og få gode råd til frembringelse af autentisk couscous.

Her i 1500 meters højde og langt væk fra alting, mærker vi alligevel umiddelbare effekter af globaliseringen. De er heldigvis overvejende positive efter min mening, men jeg er jo også selv indvandrer :-).

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s