Ressourcespild

Familien er ude af døren. Jeg har byttet det tørre tøj på stativet ud med det våde fra maskinen, fejet en bunke grannåle fra tæppet i gangen direkte ud i haven, drukket nummer to kop kaffe, vasket op og læst min mail. Jeg er klar til at gå i aktion. Men i dag har jeg bare ingen ventende oversættelser…

Jeg kunne vælge at gøre hovedrent eller sætte mig på sofaen med en god bog. Førstnævnte overvejer jeg selvfølgelig ikke seriøst :-), og sidstnævnte synes jeg på én eller anden måde ikke er fair… altså når resten af verden arbejder eller er i skole. Jeg læser i stedet en artikel i Weekendavisen ved køkkenbordet, hvilket virker mere i orden.

Sideløbende med at have små børn herhjemme har jeg læst på universitetet (fjernstudie), hvor jeg var meget tilfreds med at blive udfordret, bruge hovedet og lære nyt. Nu, hvor jeg er færdig, tænker jeg, at mine evner går tabt. Okay, Jante har et fast greb i mig og sparker mig hårdt over benet, mens jeg skriver det her… Men jeg har altså en følelse af at ligge inde med en masse ressourcer, som burde omsættes til noget produktivt istedet for at forsvinde i dampen fra gryden med pastavand, drukne med de beskidte underbukser i vaskemaskinen, blive gemt væk på loftet under bunkerne af aflagt legetøj, ryge på gulvet med juicen, som 4-årig tabte i morges eller bare blive visket ud af tiden, som går.

Jeg tager rygsækken på og går en tur i solskinnet forbi købmanden og køber pesto til nem aftensmad og måske den nye Rittersport med macadamianødder. Chokoladen kan passende indtages i selskab med de sidste fire afsnit af Ditte og Louise i aften, hvor manden er til skilærermøde og jeg er enehersker over sofa og fjernbetjening.

ritter

Man må ikke smide madvarer ud eller spilde rent vand og energi – men hvad med menneskelige ressourcer? Kunne man lave en central for opsamling og omfordeling af overskydende menneskelige ressourcer? Velgørenhed er en mulighed, og jeg har da også andre idéer, men dette er ikke et råb om hjælp til, hvad jeg skal stille op med mig selv og min overflod af evner ;-). Det er snarere en måde at tænke højt på, så tingene giver mening for mig og måske andre i samme situation. Og ja, jeg er bevidst om, at flere af jer, mine kære læsere, er mennesker med masser af udfordringer i hverdagen, måske endda for mange, og derfor vil undres over – eller måske ligefrem fnyse ad min luksusudfordring.

Hjemme igen støvsuger jeg træpilleovnen og tænder den, sætter varer på plads, henter træpiller i skuret og tager affald med til containeren på vej over mod busstoppestedet for at hente børn. ”Tak fordi du har tændt brændeovnen, mor”, udbryder 4-årig tilfreds, da vi kommer inden for.

Vi spilder ikke meget mad, vand eller energi herhjemme, og jeg skal også nok finde ud af en måde at få udnyttet mit lager af personlige ressourcer på. En dag vil alting gå op i en højere enhed, som når træspåner og savsmuld bliver presset sammen til små piller, der fra en beholder bagpå ovnen ryger videre ned i en rist, hvor de bliver antændt af en lille gnist og derefter spreder den dejligste varme i hele huset.

I mellemtiden nyder jeg lige øjeblikket i køkkenet med datter på skødet og næsen begravet i hendes hår, mens jeg lytter til hende fortælle om en dejlig dag i børnehaven og mærker varmen fra brændeovnen.

Advertisements

4 thoughts on “Ressourcespild

  1. 68-årig pensionist kan have præcist samme dilemma, om ikke med brug af mentale recourser, så med udnyttelse af den kostbare tid som vi aldrig kan få mere af, og som kan være forbi før vi aner det.

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s