Håndværkerfrokost

Jeg sidder en dag sidst i november på vores lokale bar og spisested og lytter til den summende lyd af mennesker, der snakker, glas der klirrer, når bartenderen trækker dem ud af opvasken, bestik som støder mod tallerkener og indgangsdøren der går op og i. Klokken er halv et og mange af håndværkerne, som arbejder i to-holdskift på at gøre et stort hotel i udkanten af byen færdigt til 2018, er allerede ved at nå til desserten. I baren står en stamgæst og får sig et glas vin (nok ikke det første i dag…), skråt overfor mig sidder to italienske turister i solide gummisko, sporty vinterjakker og overtræksbukser. Een af de lokale ejendomsmæglere har sat sig ved et bord til to og venter på en ven. Bag ved hende indtager to frivillige ambulancefolk i selvlysende arbejdstøj en velfortjent frokost og indad døren kommer fire damer, som arbejder på liftkontoret. De placerer sig ved bordet bag mig og så er det store lokale ved at være godt fyldt op.

Jeg har en frokostaftale med 2 veninder, som positivt overraskende bliver til 3 veninder, inden vi får bestilt maden. Jeg trængte lige til at komme ud af min lille træhytte og være social og har faktisk også klædt mig lidt pænt på i anledningen, selvom jeg nemt kommer til at føle mig for pyntet her på dette tidspunkt af året.

Vi får en A4 kopi med dagens ”håndværkermenu”, og jeg vælger lasagne, som der aldrig er nogen der gider at lave derhjemme. ”Lasagnen er udsolgt for i dag, desværre”, siger tjeneren og så må jeg skuffet ty til pasta med bacon og zucchini. Vi snakker og sladrer en del om nyheder i byen, hvor de forskellige af vores bekendte skal arbejde til vinter og om, hvad vi får tiden til at gå med i de stille dage før stormen af turister igen kræver vores tid og opmærksomhed.

Vi går til kassen og afregner. Da det er meningen, at man som hårdtarbejdende håndværker spiser både kød og dessert efter pastaen serveres sidstnævnte i små portioner. Men til gengæld koster det mig så kun 6 Euro (45 kr) for en tallerken mad og en kop kaffe!

Om få dage åbner lifterne og håndværkere i røde trøjer og sorte arbejdsbukser må vige pladsen for multifarvede skiløbere og det samme må den billige håndværkermenu til fordel for den dyrere turistmenu…

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s