Illusionen om stilhed.

Det vildeste der er hændt i mit liv her i lille alpeflække i de forgangne to måneder er børnefødselsdag for 9-årig og mindegudstjeneste for de døde! Ellers er begivenhederne begrænsede til dagligt besøg hos købmanden, ny vinduesudstilling i tøjbutikken og Kommissær Rocco Schiavone i fjernsynet om onsdagen. Og så sker der lige pludseligt noget fantastisk irriterende.

3 forskellige muligheder for ”udskejelser” melder sig på programmet for samme lørdag aften:

  • Milano-venner har meldt deres ankomst til middag.
  • Kvinderne har organiseret længe ventet tøsetur.
  • Yoga-event med verdensberømt guru er annonceret på hotel kun 20 km herfra.

Jeg sidder i mit køkken og bakser med dette dilemma, mens regnen vælter ned for tredje dag i træk. Når jeg drejer hovedet og kaster et blik ud på haven, møder jeg et trist syn med pletter af smeltet sne og masser af vandpytter. Regnen står ned i striber, og bilerne plasker forbi på vejen. Jeg har arbejdet lidt, løbet en tur, spist frokost med manden og sidder nu igen ved computeren. Der er halvanden time til ungerne kommer fra skole.

img_8070
Sådan ser her ud fra mit køkkenvindue i øjeblikket.

Og så tænker jeg på Camilla Kjems´ blogindlæg fra forleden dag om, at hun har brug for at være stille og lytte til regnen på ruderne og børnenes hjerteslag. ”Det kræver bare så fandens meget mod”, skriver hun klogt.

Og ja, det er sørme ikke for skrøbelige sjæle at stoppe op og mærke nuet. Den slags new-age-aktivitet er jeg tvunget udi, når den travle og larmende turistsæson slutter i lille alpelandsby. Hverdagen her er ikke altid lige egnet for depressionstruede individer. Udfordringen består helt enkelt i at ”… når uroen forsvinder fra omgivelserne, er den henvist til mig selv”, som Søren Ulrik Thomsen fint rammer det i bogen ”En hårnål klemt inde bag panelet.”

Travle storbymennesker drømmer om stilhed for at stresse ned. Jeg tror, at stilhed er et overvurderet fænomen. Medmindre du fuldt ud behersker Eckhart Tolles livsfilosofi om ikke at dvæle i fortiden eller at bekymre dig om fremtiden, så giver stilheden bare mere plads til livets store spørgsmål. Spørgsmål som ingen kan svare på og derfor bare gør os mere bekymrede og mere stressede.

img_80681184
Jeg ser med stor spænding frem til ny udstilling i butiksvindue.

I mellemtiden er mit dilemma blevet mindre da yoga-event er aflyst på grund af manglende tilmeldinger og efterlader mig med kun to ting at vælge imellem. Jeg vælger middag med Milano-venner, som vi ikke ser så tit. Tøsetur kan jeg heldigvis holde åben, såfremt Milano melder afbud… Og så kunne jeg jo skeje ud idag ved at invitere mig selv på kaffe hos søde nabo og holde livets store spørgsmål stangen til senere…

Advertisements

2 thoughts on “Illusionen om stilhed.

    1. Tak, Mogens. Endnu uvist om vi får venner til middag – men sådan er det i Italien… vi venter og ser 😉 PS. Det regner stadig… håber det snart slår over i sne.

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s