Om pigen der ville være noget men endte med at guffe lagkage.

Der var engang en ung pige, som blev født og voksede op i Danmark i 70´erne og 80 ´erne. Hun havde altid fået at vide, at hun skulle få sig en uddannelse for at kunne vælge præcis det job hun helst ville og få sig en karriere. Mand og børn ville eventuelt blive kirsebærene på lagkagen (Italiensk og mere appetitligt for ”prikken over i´et”). Men sådan skulle det ikke gå.

Hun rejste på udvekslingsophold i Italien, tog HF og senere valgte hun en uddannelse efter anbefaling fra en veninde. Da hun havde været på den sædvanlige dannelsesrejse med jobs i Berlin og ved Gardasøen og var blev færdig med skolegangen, fik hun job med det samme som eksportassistent i en etiketproducerende virksomhed i Brøndbyvester (eller måske var det Brøndbyøster 🙂 ?). Efter 3 måneder som pendler fra København til Brøndbyvester (eller -øster) tænkte hun desperat; “Jeg vil ikke bruge mine bedste år i det her gudsforladte industriområde syd for København.” Så hun sagde op efter præcis et års ansættelse, og den lille pensionsopsparing, hun havde fået oparbejdet, blev aldrig nogensinde større end det.

Hun besluttede nu at ville blive så god til at løbe på ski, at hun kunne komme gratis på skiferie og søgte derfor job som skiguide. Jobbet var hendes og hun havnede i en lille bitte flække i de italienske alper, som hun aldrig havde hørt om før. Hun lykkedes med at blive skiinstruktør og/men forelskede sig også i en lokal skilærer, hvilket betød, at hun aldrig mere ville komme på skiferie og heller ikke havde brug for at være instruktør. Nu kunne hun jo stå på ski hele vinteren bare for sjov! Hun fik job som receptionist på et hotel. Det var en god beskæftigelse, omend ikke lige det pigen havde tænkt sig som karriere. Og så hændte det jo også, at der kom børn, hvilket var svært at kombinere med et job i turistbranchen. Man arbejder når børnene har fri, og udgifterne til en babysitter ville i bedste fald gå lige op med lønnen. Så pigen, som i mellemtiden nu også var blevet hustru og mor, kunne tilføje titlen ”hjemmegående husmor”. Drømmen om en karriere forstyrrede dog stadig nattesøvnen, og husmoren afprøvede forskellige ting uden større succes. Hun tog også en ekstra uddannelse; en tilfredsstillende afledningsmanøvre mens ungerne var små, så det hele ikke handlede om bleskift, grøntsagsmos, soverytmer og første tænder. Nu kunne hun med stolthed tilføje bogstaverne BA til sin identitet, men uden ellers at være klar over, hvad hun lige skulle stille op med det.

Pludselig en dag vågnede hun så op med følelsen af, at en manglende karriere at hænge identiteten op på måske ikke var så vigtig længere. Det var ikke nogen trist opdagelse. En indre ro faldt på, idet husmoren besluttede sig til at lægge karrieredrømmene på hylden og skabe sig en identitet baseret på hendes gøren og laden i dagligdagen. Familien var jo heller ikke bare kirsebær på toppen af lagkagen men en vigtig ingrediens midt i selve lagkagen; nemlig kagecremen. Melet til kagecremen er ikke så interessant i sig selv men i samspil med sukker, æg og fløde kan melet rigtigt komme til sin ret og bidrage til den lækre bløde og velsmagende kagecreme. De luftige lagkagebunde, den søde glasur og den fede flødeskum var alt det andet i hendes liv, som anrettet på den måde, der var rigtig for hende blev til en unik kage med utallige muligheder for variation. Og så smovsede familien lykkeligt lagkage resten af livet 🙂