Om små ord og store afstande

Klokken 7.45 har vi alle fire fået møvet os ind på vores respektive pladser i vores lillebitte køkken. Min mand for bordenden og 2 børn og mig for langsiden på knap 1,5 meter, hvor 8-årig er klemt op mod væggen, og viskestykkerne dasker til hans venstre skulder. Kaffen er sat over. Smør og brød er på bordet. Siddende på min skammel kan jeg nå honningen i skabet over vores spisebord og juicen fra en hylde under bordet. Kaffen begynder at syde og spreder den skønneste duft af varme og hygge. Stadig siddende på min skammel kan jeg sætte min kop med mælk i mikroovnen, tage sukkeret fra skabet over os og med et godt stræk i kroppen, kan jeg også nå over mod højre og slukke for kaffen på gaskomfuret. Det er helt fantastisk med alt inde for rækkevidde. Så længe jeg er i mit lille køkken…

img_7711

Vores kommune midt i alperne er også lillebitte på bare 1600 indbyggere. Vi kender hinanden, i hvert fald af udseende og hilser og småsnakker om vejret, når vi mødes på gaden, baren eller hos købmanden. Har vi brug for hjælp, er der næsten altid nogen, som kender nogen. Vores region Aostadalen består af omkring 130.000 indbyggere og er ligeledes til at overse. Selvom man ikke kender hinanden, bruger man ofte tiltaleformen “du”, hvilket jeg tolker som noget positivt, som om man er på bølgelængde. Et godt udgangspunkt for vellykket kommunikation. Udfordringerne opstår, når man stikker næsen længere frem…

”Altså hvis ikke De har noget husnummer, vil oprettelsen af Deres internetforbindelse komme til at tage længere tid,” var, hvad manden fra Rom sagde i telefonen, da vi rykkede Telecom (det italienske TDC) for at blive forbundet til noget hurtigere internet. Vi prøvede at forklare manden, at hvis han sendte en lokal tekniker, ville det måske ikke se så umuligt ud, som det gør, når man sidder på sin kontorstol i Rom. Vi har Telecoms kasse med ledninger stående lige ude foran vores hus. Hvori består problemet?

Problemet er at Italien er stor. Alt for stor efter min mening. De lange strækninger rent geografisk og de rigtigt mange mennesker (60 milloner) med alt for stor forskel mellem rige og fattige, politikere og folket, chefer og lønmodtagere, eksperter og menigmand, som alle selvfølgelig tiltaler hinanden med “De” for at understrege forskellen, gør tingene lidt uoverskuelige. Måske især for sådan én som mig født og opvokset i et lille trygt hjørne af andedammen Danmark, hvor man siger “De” af høflighedsårsager og efterhånden kun til ældre mennesker, som man ikke kender, .

Så nogenlunde i det øjeblik vi kører ud af Aostadalen og sydpå, når den store Poslette åbner sig fladt ud til alle sider, bjergene slipper deres beskyttende omfavnelse af os, og man begynder at tiltale andre mennesker med ”De”, så forstår jeg, hvorfor lokalsamfundet, familien, gode venner og nære kontakter bliver ekstra vigtige i det her land.

Klokken 19.00 er vi igen samlet i vores lille køkken til aftensmad. 4-årig hviler lige fødderne i mit skød, mens hun spiser højt hævet over os andre på sin Stokkestol og 8-årigs albue rammer mig i hovedet, når han skærer sin bøf ud… alt er som det skal være 🙂

 

 

Advertisements

5 thoughts on “Om små ord og store afstande

  1. Hej Tina

    Er super glad for dine fortællinger ☺ Når du får flettet betragtninger og livsanskuelser ind er det en kraftfuld cocktail.

    Knus og god dag Heidi , Bornholm

    Den 24. oktober 2016 kl. 09.01 skrev Syd for Alperne :

    > Tina posted: “Klokken 7.45 har vi alle fire fået møvet os ind på vores > respektive pladser i vores lillebitte køkken. Min mand for bordenden og 2 > børn og mig for langsiden på knap 1,5 meter, hvor 8-årig er klemt op mod > væggen, og viskestykkerne dasker til hans venstre s” >

    Like

  2. Hej Tina

    Er super glad for dine fortællinger

    Når du får flettet betragtninger og livsanskuelser ind er det en kraftfuld cocktail.

    Knus og god dag

    Heidi , Bornholm

    Like

  3. Hmm, som at være der selv, glæder mig til morgenkaffen den 16. December – og alt det andet i det lille træhus i de omfavnende bjerge.

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s