Kunsten at sy sammen.

Jeg tager langsomt, nærmest frygtsomt, plastictoppen af symaskinen og tænker ved synet: ”Åh nej, endnu noget af det gamle møg, som min italienske svigerfamilie bare ikke kan finde ud af at skille sig af med.” Jeg sætter mig lidt anspændt ved maskinen med svigermors øjne hvilende afventende på mig. Min ryg er varm fra brændeovnen bag mig. Nogen tænder for anordningen, og en lille lampe lyser som en ledestjerne i midten af vores lukkede kreds. Alles opmærksomhed retter sig mod den støvede maskine fra forgangne tider. Jeg sætter et stykke prøvestof fast under trykfoden og lægger tøvende min fod på pedalen. Jeg vil så gerne kunne fikse maskinen for at imponere svigermor og blive fri for den kedelige tjans med bukseoplægning, syning af pudebetræk og diverse lapperier for svigerfamilien. Jeg har det varmt, da jeg meget forsigtigt træder pedalen ned. Motoren brummer, men mere sker der ikke.

Vi har lige spist en god søndagsfrokost, da svigermor får hentet den gamle symaskine ind. Hun har ydet sit, så nu må jeg yde mit og er da også beæret over min ekspertstatus på symaskineområdet. Jeg føler ellers ikke at familien forstår at værdsætte specielt mange af mine evner på områder indenfor yoga og meditation, discodans til Barry White, shopping på nettet, uploading af billeder til Instagram og fremstilling af flødeboller. Så nu har jeg muligheden for lige at fremvise nogle af mine mere anvendelige egenskaber.

Svigermor siger, at maskinen har været til reparation for mange år tilbage og skulle virke: ”Jeg har bare aldrig siden prøvet den”, tilføjer hun. Jeg ved ikke lige, hvordan jeg skal gribe det an. Min svigerinde rykker lidt ved en knap bagpå, der ifølge manualen skulle presse nogen takker op, som fører stoffet bagud. Jeg forsøger mig igen på fodpedalen, men intet sker andet end en brummen fra motoren. Vi kigger på hinanden. Hun rykker knappen til den anden side. Stadig intet. Så prøver hun én gang til og da jeg træder på pedalen tredje gang kører stoffet faktisk bagud og nålen syr!

Men desværre er bunken af sammenfiltret sytråd på bagsiden af stoffet tegn på, at noget stadig er galt. Min unge nevø bladrer lidt i manualen og finder ud af, at undertråden skal strammes… eller løsnes… eller også er det overtråden der skal…? Nevøen skubber en lille dims på spolen til den ene side med sine store fingre. Jeg syr. Vi holder vejret. Svigermor sidder helt stille og deltager kun for at hente værktøj på forespørgsel som en anden operationssygeplejerske. Tråden bagpå filtrer stadigvæk helt vildt. Min nevø kører dimsen til den anden side. Jeg prøver igen. Stadig det samme. Vi kigger på hinanden og på den lille lysende maskine imellem os. Vi skruer lidt på hjulene og kæler knapperne kærligt, næsten bedende. Min mand overtager manualen igen, kigger tegninger og læser og vi prøver at skrue knappen til overtråden mod først den ene ekstrem og så den anden. Ingen bedring. Vi opgiver midlertidigt og sludrer adspredt om andre ting. Jeg sveder nu. Jeg håbede virkeligt at ordne den gamle symaskine…

Så vil min mand pludseligt forsøge at holde fast på selve rullen med sytråd, hvilket jeg straks afslår som irrelevant, da han jo ikke kan møde op for at sidde der og holde på trissen, hver gang hans søster skal sy på maskinen. Men jeg kan nu godt se, at det bør prøves. Jeg tøver med at sy af frygt for at knække nålen. Men giver alligevel fodpedalen et meget forsigtigt pres og hører straks, at symaskinen har en anden lyd. Den er stoppet med at larme og begyndt at spinne. Jeg løfter stoffet og tjekker bagsiden. Syningen er perfekt!

Min ekspertstatus på dette område må nok genovervejes, men det gør ikke noget. Jeg nød faktisk at være en del af det lille fællesskab, hvor vi løste problemet ved at lægge vores forskelligheder sammen og passe dem ind i hinanden som et puslespil, der pludselig giver mening.

Måske jeg skulle prøve at være lidt mere åben for samarbejde med alle de mærkelige mennesker jeg er omgivet af 😉 Måske der kunne komme andet og mere ud af det end en tilfreds svigermor, en spinnende symaskine og en udsøgt frokost?

Advertisements

One thought on “Kunsten at sy sammen.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s