Hvad en flok får har til fælles med et par børn.

Jeg sidder foran min computer i køkkenet. Det er lige efter frokost og solen er langsomt ved at bevæge sig hen over himlen for at lige om lidt at kaste sine stråler ind i mit køkken. Klokkerne fra fårene, som har slået lejer på marken lige over for vores hus, fornemmer jeg som en slags baggrundsmusik til arbejdet ved computeren.

På nogenlunde samme tid skriver jeg en mail til et kontor i Indien, checker min bankkonto i Danmark, svarer på et jobtilbud fra Canada, bekræfter betalinger fra en virksomhed i San Diego, taler i telefon med en italiensk veninde og drømmer om en rejse til Sydafrika. Men pludseligt bliver lyden af klokker meget højere. Det er helt sikkert at fårene ikke længere står i deres indhegning på den anden side af vejen.

Blidt og behageligt, blødt, uldlugtende og klokkedinglende bliver jeg guidet ned fra skyen, hjem fra den store verden, tilbage til mit hjørne af Alperne og ind i mit lille køkken. Siddende på 4-årigs Stokkestol med fingrene hvilende afventende på computerens tastatur, lytter jeg til klokkerne der nærmer sig.

img_7520

De første får tripper nu op foran mit køkkenvindue travlt optaget af at indtage dagens græskvote. De bliver meget hurtigt til en kæmpeflok inklusiv to fårehyrder, nogle geder, et par æsler og tre raske hyrdehunde, som arbejder hårdt på at holde de 600 får nogenlunde samlet.

Jeg rejser mig fra min stol og åbner vinduet ud til fårene og deres hyrder. Pludseligt er jeg meget bevidst om præcis dette øjeblik og netop dette punkt på jorden med haven fuld af firbenede garnnøgler, som spiser, skider, vælter havemøblerne og roder i vores nydeligt sorteret plastikaffald.

Efter at have mediteret lidt over mine besøgende uldtotter sætter jeg mig tilbage til computeren og svæver ud i rummet igen.

Senere henter jeg børn fra skole og børnehave; 4-årig beretter iltert om, hvordan hun fik klemt fingeren i døren til garderobeskabet og 8-årig fortæller entusiastisk at en skolekammerat kastede op lige midt i klasselokalet! Jeg mærker at børnene har samme virkning på mig som får…

Computeren og internettet åbner en verden for mig, som jeg i løbet af dagen kan svæve let og drømmende rundt i. Fårenes bimlende klokker og børnenes ivrige reportager trækker mig imidlertid ned til mit hjørne af kloden igen, tilbage til det væsentlige, simple, virkelige. Jeg føler det som at komme ud af et vakuum. Får og børn prikker hul på en hinde som lader luften sive ind til mig sammen med lugten af opkast, fårelort og fugtig uld…og minder mig om at livet findes i detaljerne omkring mig.

 

 

Advertisements

2 thoughts on “Hvad en flok får har til fælles med et par børn.

  1. Det er altså nogle meget fine, finurlige udtryk du “barsler” med. Nyder læsningen, den glider så let og siger så meget. 👏🏻

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s