Syditalien møder Nordsjælland

 

Hun har runde former med gode bryster og numse. – Jeg er mager med trætte bryster og flad røv.

Hun er lav og mørk. – Jeg er høj og lys (efterhånden nærmest lidt grå i toppen).

Hun har kraftige øjenbryn. – Jeg har ingen øjenbryn (de røg sidste gang jeg ammede).

Hun har en mørk, hæs og lidt sensuel stemme. – Jeg har en skinger og gennemtrængende stemme.

Hun har et heftigt temperament. – Jeg hidser mig kun op, hvis sønnike glemmer at trække toilettet (når det virkeligt gælder og jeg burde blive rasende, trænger tårerne sig på og drukner ethvert forsøg på at kæmpe for retfærdighed).

Hun er bestemt og ser tingene som sorte eller hvide. – Jeg ser tingene fra alle sider og ender med at være ubeslutsom og vag.

Hun siger: ”Jeg kommer senere”. – Jeg siger: ”Jeg er der om 27 minutter” og stresser ofte for at holde, hvad jeg har lovet.

Hun spiser middag ved halv elleve tiden (sønnen indordner sig). – Jeg spiser klokken 19.00 (jeg indordner mig efter børnene under mottoet; ”når børnene har det godt, har jeg det godt” og så er der voksentid fra klokken 21.00!)

Hun snakker meget, også udenom. – Jeg snakker mindre og går lige til sagen (hvilket ikke altid er en god idé i italiensk sammenhæng).

Hun elsker aperitif. – Jeg vil helst gemme appetitten til middagen.

Hun drikker hvidvin. – Jeg drikker rødvin.

Hun foretrækker friturestegt fisk. – Jeg foretrækker grillede skaldyr.

Hun ryger cigaretter .– Jeg spiser Nutella.

Hun hader motion. – Jeg elsker at bruge min krop og få sved på panden.

Hun kommer altid sidst til aftaler og lader folk vente. – Jeg kommer altid først og må vente.

Hun taler meget i telefon. – Jeg bruger min telefon til alt andet end at tale i.

Hun planlægger og arrangerer for derefter at ændre alle planer og arrangementer i sidste øjeblik. – Jeg planlægger og holder mig stivnakket til planen.

Hun giver gerne mange gaver (måske noget kulturelt med at ”jeg kan bedre lide, at du står i gæld til mig end omvendt”, men kan også bare bunde i tilfredsheden ved at gøre andre mennesker glade, eller lidt af begge dele) – Jeg giver kun gaver til jul og fødselsdag

Hun er dramatisk og varmblodig – Jeg er underspillet og kølig (nogen siger arrogant…)

A og jeg ville nok ikke have mødtes, hvis ikke vores mænd var bedste venner. Men nu, hvor vores livsbaner er viklet ind i hinanden, er det oplagt at prøve at få det bedste ud af situationen.

Svend Brinkmann siger i sin bog “Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang.” at det centrale spørgsmål, som kan hjælpe os til at blive bedre mennesker, ikke er: “Hvem er jeg?” men derimod: “Hvem er du og hvad skal vi sammen?”

Vi tilbringer mest tid sammen med mennesker som gør og mener og spiser og siger det samme som os selv, men det bliver vi nok ikke så meget klogere af, hverken på os selv eller de andre. Jeg mener som Brinkmann, at hvis vi udviser nysgerrighed og stiller spørgsmål til folk, som er anderledes end os selv, så lægger vi grundlaget til at verden bliver et bedre sted at opholde sig.

Og ja, det er meget nemmere at skrive et blogindlæg om end at praktisere i det virkelige liv – men jeg er da begyndt 🙂

 

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s