Storbysnude møder kvægavlere

“Vi serverer ikke ved bordende mellem 2 og 4”; står der på skiltet udenfor den lille agriturismo (restaurant, hvor maden kommer fra egen produktion), som jeg besøger med veninde og børn. Vi går op for at bestille kager direkte i baren. Her er mørkt. Konen i huset sidder ved et af de rustikke borde ovre ved et lille vindue, hvis baggrundslys  gør det svært at se hende men tænker at hun må se mig tydeligt. Hun sidder og spiser noget af et glas med en ske. Jeg siger “hej” fordi hendes søn går i klasse med min og håber at hun genkender mig. Men udfra hendes reserverede måde at hilse på, tror jeg, at hun anser mig for en af de sædvanlige turister. Måske endda en udlænding, som ikke ved at man kun siger “hej” til folk man kender og er dus med. Jeg vælger min kage hos en dame bag skranken, som godt kunne se ud til at være mor til konen fra før. Svært at vælge mellem et stykke tærte med chokolademousse og chokoladesovs på toppen eller med hjemmelavet blåbærsyltetøj. Vælger det sidste eftersom jeg har det sådan med chokolade, at jeg aldrig rigtigt kan få nok! Den fede flødeskum direkte hentet ind fra stalden, vælger jeg fra…

img_7448

Efter kageorgiet bliver 4-årig 100 % optaget af nougatfarvede kaniner i bur og 8-årig klatrer i træer med vennerne. Han blev bange for hyrdehunden, som fór efter ham da han nærmede sig den, hvor den tidligere stod bundet. Hr Kvægavler har genkendt mig og kommer nu med sin kone over og snakker, mens jeg står og ser på datter som ser på kaniner. Omkring 8-10 køer går på marken, som skråner stejlt ned imod os. Der står to store bure med kaniner i og endnu en lænkehund, som ejerne dog ikke slipper fri da “den er for dum”, som de siger. Jeg er i dagens anledning klædt i pæne shorts, lys t-shirt og mine hvide Adidas Superstar, fordi vi ikke skulle vandre noget særligt for at nå herop. Og i netop denne mundering føler jeg mig faktisk lidt for pæn til rigtigt at falde ind i omgivelserne og tænker at jeg skal være ekstra åben, venlig og imødekommende, hvis jeg vil opnå accept fra mennesker som er født og opvokset på stedet. Hr og Fru Kvægavler bliver nu stående længe, måske over en time, og fortæller os om hvor kloge køerne er og at det nogle gange kan være lidt svært at spise dem når man har kendt dem så længe! Hun er klædt i mørkt, let joggingtøj. Bukserne sidder stramt om hendes lidt for store numse. Hun har mørkt hår i hestehale og ikke mange rynker. Jeg tror at hun er yngre end mig. Han er klædt i forbløffende meget tøj på denne varme sensommerdag. Arbejdsbukser, fleecetrøje og kakifarvet lærredsvest. De viser hvordan een af køerne, Drago, kommer når de kalder. Den lader sig klø bag hornene og spiser noget der ligner en blanding af cornflakes og træpiller som den får, fordi den kom når der blev kaldt. Jeg lytter og smiler og er glad for og overrasket over at disse to mennesker gider at bruge så lang tid i selskab med en storbysnude som mig. Måske jeg ikke er så meget “snude” alligevel. Eller måske skal jeg bare være mig og møde “de andre” med afslappet imødekommendhed og sund nysgerrighed uden at tænke så meget over, hvad de tænker om mig. 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s