Fredag den 17. juli 2015

Kære Dagbog

I dag ser det ud til regn, har været på det ugentlige marked (og givet 18 euro for 3 stykker focaccia!) og i aften skal vi til svigermors fødselsdag.

Hvad skriver man ellers i sin dagbog? Jeg er jo heldigvis ikke forpligtet til hverken at være underholdende, dyb eller debatterende. Det eneste jeg nok bør have i baghovedet er, at min mor kunne tænkes at læse med 😉

Som det kan ses her fra gårsdagens siesta i skyggen er jeg i øjeblikket ved at tygge mig igennem Steve Jobs biografi. Den er rigtig lang – på trods af hans korte liv. Og jeg er kun halvvejs. Det jeg finder mest inspirerende indtil videre er hans overbevisning om at det umulige kan blive muligt og hans viljestyrke til rent faktisk at realisere sine “umulige” visioner. Han var iøvrigt lidt af en dum skid – så man bør ikke stile efter at kopiere ham 100%.

Jeg ligner ham overhovedet ikke! Altså måske er jeg også nogen gange en dum skid men til gengæld giver jeg lynhurtigt op hvis jeg møder modstand undervejs i mine projekter. Nok “alt for” forkælet  og vant til at få, hvad jeg peger på uden at behøve at slås for det. “Alt for” i gåseøjne eftersom jeg jo ikke egentligt ønsker at det skulle været anderledes. Der må da være andre måder at fremelske sin viljestyrke på?

Faktisk har jeg jo viljestyrke på nogen områder:

  • træne til og gennemføre to maratonløb
  • kun spise et stykke kage – selvom jeg sagtens kunne klemme to ekstra stykker ned
  • læse hele Processen af Franz Kafka (det var en intellektuel periode for rigtig mange år siden)
  • overbevise min italienske mand om at risengrød godt kan gøre det ud for aftensmad
  • lære 7-årig at trække toilettet når han har tisset (endnu ikke helt på plads, men skal nok blive gennemført)
  • inspirere familien til at foretrække trapperne fremfor elevatoren og cyklen fremfor bilen
  • holde fast i 3-årigs sovetider, hvilket betyder at jeg må slutte nu for at vække hende fra middagssøvnen!
Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s